Maria Nanna Camilla

Et studium er akkumulation af viden
til resten af dit liv

Når man tager en akademisk uddannelse, hvad enten det er i statskundskab, økonomi eller filosofi, så giver den én bevis på, at man er i stand til at forstå kompleks viden og omsætte den til et sprog, alle forstår.

Det er et voldsomt privilegium igennem fem til seks år af sit liv at stå op hver dag og få løn for alene at udvikle sig som menneske og intellektuel. Man er omgivet af mennesker, af lektorer og professorer, der får løn for, og for de flestes vedkommende har genuint lyst til, at formidle viden, der gør dig klogere. Hvis du forvalter det privilegium ordentligt og passer dine forelæsninger, læser dit pensum og forbereder dig til eksamen, så er grundmoralen, at du akkumulerer viden, som du kan tære på resten af dit liv.

Nysgerrighed og flid giver dig automatisk
en masse muligheder

Lige indtil jeg afleverede mit speciale, troede jeg, at jeg skulle være overkvali-ficeret arbejdsløs, inkompetent gymnasielærer eller i bedste fald tilkaldevikar på Testrup Højskole. Jeg havde ingen forventninger, drømme eller ambitioner, der er bare i nærheden af det professionelle liv, jeg har i dag.

"Jeg har ingen plan haft, blot en
stor portion nysgerrighed og flid"

Jeg tror, at mennesker, der på et fundament af flid er nysgerrige og åbne over for deres omgivelser og i konstant dialog med omverden, helt automatisk får præsenteret en række muligheder. Hvis jeg nu havde været et dovent menneske med en etisk og moralsk problematisk karakter, så ville det undre mig dybt, at jeg var nået til hvor jeg er i dag. Men jeg er ikke, når jeg efterrationaliserer, overrasket. For jovel har det været en tilfældighedsrejse, hvor fx min storebror bragte mit navn på lystavlen hos Danske Bank, og derfra er resten historie, men jeg har selv via min flid og nysgerrighed forvaltet de muligheder, der tilfældigt bød sig til.

Generelt mener jeg ikke, man kan planlægge et karriereforløb. Og slet ikke som studerende. Man skal i stedet på rejsen fra at være studerende til kandidat udvikle evnen til at svare på, hvad meningen med livet er for mig?
Og i det ligger også: Hvad er et meningsfuldt karriereliv? Er det at realisere mig betingelsesløst og begrave mig i arbejde, er det at have fritid til at rejse i, eller er det noget helt tredje? Det er de eksistentielle spørgsmål, man bør kunne svare på. I 20’erne har man intet begreb om, hvordan man forvalter livet ordentligt, og så er en karriereplan nytteløs.

Det tager længere tid at komme ind på arbejdsmarkedet end at studere

Jeg var i praktik på Den Danske Ambassade i London, samtidig med at jeg
tog et semester på universitetet derovre. Da jeg vendte hjem, stiftede jeg sammen med nogle studiekammerater et kulturselskab, der havde til opgave at gøre kunst, kultur og filosofi tilgængeligt for alle – at bygge bro mellem finkultur og folkekultur. Det var en fundamental anden verden for sådan et æggehoved som undertegnede at tage filosofiske diskussioner ned på et praktisk niveau og gennem kultur- og filmfestivaler at gøre nogen af livets største og mest fundamentale begreber såsom fællesskab, demokrati og lighed konkrete og tilgængelige for alle, fra skolebarnet til renovations-medarbejderen. Det var lidt af en opgave at omsætte teori til praksis.

"Mit råd til en studerende, der er ny på arbejdsmarkedet, er: Lyt og vær flittig. Prøv at tie stille"

Tal kun på basis af, at du har forstået problemstillingen, branchen og konteksten, du er i. Jeg startede som cand. mag. i Danske Bank og anede intet om bankvæsen. Men jeg brugte tid på at være studerende igen – at lytte og forstå. Det tager faktisk længere tid at komme ind på arbejdsmarkedet, end det gør at studere, så brug tiden intensivt.

Hvem tager ikke godt imod et nysgerrigt menneske?

Jeg tror på, at min opdragelse og socialt privilegerede baggrund har haft stor betydning for, hvor jeg er i dag. Men jeg kom ikke anstigende til universitetet eller arbejdsmarkedet med stor overlegenhed. Jeg var faktisk ret overbevidst om, at jeg ville ryge ud allerede det første år på studiet. Og i mit første job var jeg glad, hvis blot jeg kom over min prøvetid. Så kunne jeg sige til min mor: Jeg gjorde mit bedste. Men jeg tror, jeg klarede det meste, fordi jeg fremstod for mine omgivelser som et initiativrigt, flittigt og nysgerrigt menneske. Hvem tager ikke godt imod det?

Livet handler om at lære

Min største udfordring har helt klart været det forhold at have taget en uddannelse, som ikke har en formel berettigelse eller relevans i det arbejdsmiljø, jeg har ageret i. Jeg har været omgivet af cand.merc.er og cand.oecon.er, og folk har kigget på min uddannelse og ikke vidst, hvad jeg havde at byde ind med. Men det ser jeg ikke som et problem, blot som en udfordring. Ligesom hele mit vokabularium, alle indforståethederne og referencerne var en bagage, jeg ikke kunne tage med over. Jeg måtte simpelthen lære et helt nyt sprog. Det var en fascinerende udfordring.
Folk har en tendens til at gå i panik, når de føler sig truet på deres begavelse. Men det er helt forkert; livet handler om at lære, så man skal bare tage imod.

Min ferielæsning er ikke krimier

Jeg har et adjungeret professorat i filosofi ved Aalborg Universitet, og det
giver mig adgang til spændende mennesker i form af studerende, lektorer
og professorer. Hvis ikke jeg havde det, ville jeg miste kontakten til det akademiske miljø, og meget af min viden ville blive glemt. Jeg mener generelt, det er vigtigt at læse op på sit studium, efter man er færdig. Det undrer mig, når jeg i sommerferien ser alle sidde og læse krimier. Det er vigtig at oplade sine akademiske batterier og læse ting, der refererer tilbage til den akademiske faglighed. Fx har jeg selv læst Europas 1000 års historie, og den slår i blodighed, spænding og plot enhver roman af Sarah Blædel
med længder – og det er med dyb respekt for Sarah, jeg siger det.

Skift job hvis meningsløsheden sniger sig ind

Der er to ting, jeg er glad for i dag. Den ene var, at jeg blev syv år på min første arbejdsplads, at jeg ikke hoppede rundt og påbegyndte en nomadetilværelse. Jeg lod mig ikke friste af mere vellønnede tilbud. Den kontinuitet har gjort mig ufattelig meget mere dygtig, end hvis jeg havde shoppet rundt. Den anden ting var, at jeg skiftede job, da jeg kunne mærke meningsløsheden snige sig ind, og jeg ikke længere kunne se perspektivet for mit liv.

Det handler om at gøre verden mere oplyst

Jeg har altid været arbejdsom og gjort meget for at dygtiggøre mig. Med hensyn til ærlighed har jeg da klippet en tå og skåret en hæl, jeg er ikke et overmenneske. Men jeg har prøvet at være så ærlig, som det har været mig muligt. Og så har jeg været drevet af idealer omkring oplysning af kvalitet. Selvom jeg ikke direkte vidste, hvad jeg ville beskæftige mig med, vidste jeg, at det skulle handle om at gøre verden mere oplyst – ikke kun i Danmark, men globalt.

"Jeg er ikke specielt unik, men jeg tror årsagen til, at jeg er hvor jeg er i dag, findes i tre forhold: flid, ærlighed og idealer"

Mit bedste råd

Tålmodig og tvivl. Under studiet prøver de fleste at stille sig selv spørgsmålet: Studerer jeg det rette, skal jeg skifte retning? Det samme sker, når man kommer ud på arbejdsmarkedet i sit første job, og tvivlen kommer: Er det det rette job for mig, er jeg det rigtige sted i organisationen, er det den rigtige position? Behersker man denne tvivl rigtigt og med tålmodighed, får man kontinuitet. Men man skal huske på, at det er sundt at tvivle. For man skal tvivle for at kunne tro.

Morten Albæk

Group Senior Vice President, Vestas.
Adjungeret professor, AAU.
Debattør og foredragsholder.
Har skrevet flere bøger.

Tidligere:
Direktør i Danske Bank

Uddannelse:
Cand. mag. i historie og filosofi, AU

Født: 1975

Engelsk og spansk har altid hjulpet
mig uanset min beskæftigelse

Jeg har en uddannelse inden for sprog i engelsk og spansk, og det har i for
sig været en force i sig selv. Det at kunne to fremmedsprog har hjulpet mig meget, uanset hvad jeg har beskæftiget mig med. Men især i udlandet
har det da været et vigtigt redskab, og jeg bruger det jo også i dag til at orientere mig i en langt større radius end blot det danske og engelske.

I tillæg til mit universitetsstudium har jeg også gået på CBS, og det vigtigste jeg har taget med mig fra begge steder er metode – ment på den måde at læse og lære. Det er jo ikke kun på studiet, man har behov for at lære og forstå nyt, det har man også i sin hverdag.

"Som studerende er det vigtigt, at man giver sig selv lov til ikke at specialisere sig selv for hurtigt"

At man giver sig tid til at udforske faget, så man ikke sporer for snævert ind for tidligt. Jeg forstår godt behovet for at specialisere sig tidligt, men det privi-legerede ved at læse et fag er at komme ud i krogene og have den bredde, inden man lægger sig fast på målet. Mit råd vil være: Vær åben og se, hvad faget vil dig og hvor du har lyst til at dykke dybere ned.

Din karriere er ofte tilfældig

Da jeg begyndte med at læse, var jeg sikker på, at jeg skulle være gymnasie-lærer. Derfor mener jeg heller ikke, man kan planlægge sin karriere. For mit vedkommende har det været helt tilfældigt, hvor det ene har taget det andet. Og så har jeg naturligvis grebet chancen, selvom jeg har været usikker på, om det kunne briste eller bære. Jeg tror generelt, at man skal lade sig styre af, hvad man er dygtig til og brænder for. Det betyder naturligvis ikke, at man skal glemme at koncentrere sig om at få gode karakterer, men lad være med at bruge tid på planlægning. Livet passer ikke ind i de forløb, og man kommer alligevel til at ændre det.

Studiejobbet er også en læringsproces

Under min uddannelse havde jeg to studiejob. Det ene var hos en bager for
at tjene penge, og senere blev jeg personlig assistent for en politiker på Christiansborg. Her blev jeg til slutningen af mit studium – også selvom det måske ikke var det mest relevante for min studieretning. Det handlede helt klart om at pleje mine personlige interesser. Det første job man har, bør man tage som en læringsproces. Man skal ikke tro man skal bevise alt , hvad man kan – for der er rigeligt at lære. Gå til det med sikkerhed, men også med ydmyghed.

Har du det lille ekstra?

Jeg tror i høj grad personlighed spiller ind på, hvor langt jeg selv er nået. Med det mener jeg, at mine personlige interesser og hvad jeg har engageret mig i har drevet mig.

"Jeg har altid haft job, jeg var dybt engageret i og som gik ud over blot at være et arbejde – steder, som har betydet mere for mig end kun det faglige"

Jeg tror det er vigtigt, man som studerende ikke kun fokuserer på sine formelle kvalifikationer. Dem deler man jo med mange. Man skal kigge efter det lille ekstra. Når jeg ansætter, kigger jeg f.x på kandidaternes engagement og originalitet – her er én, som jeg ikke kan få 100 andre af.

Det er en styrke at kende sine egne begrænsninger

Den største udfordring i min karriere har helt klart været at blive udnævnt
til minister. At løfte et ministerjob fra den ene dag til den anden – at aflæse
og forstå alle de spil. Og naturligvis at finde ud af, hvordan Christiansborg fungerer og alle reglerne i det internationale samfund. Hvis jeg skulle råde andre til at klare udfordringer, ville det være: Vær ærlig over for dig selv og dine omgivelser. Står du med en udfordring, skal du selv kunne se og indrømme, hvor langt dine kompetencer rækker og ikke rækker. Nogle forventer man kan alting selv, men det er ikke en skam at bede om hjælp,
og det er en force at kende sine begrænsninger.

Det koster ikke at have sin formelle uddannelse

Der er ingen tvivl om, at uddannelse er en fordel. Jeg har altid kunnet trække på min viden, og både metode og indsigt er noget, jeg bruger hver dag. Men jeg har jo personligt også oplevet det modsatte. Jeg læste på universitetet
og handelshøjskolen uden at færdiggøre mit speciale. Det er jeg blevet revset meget for – ikke kun i pressen, men også da jeg var i FN, hvor man ser meget på formalia.

Tanken skal hele tiden fyldes op

Jeg tror det er vigtigt, at man ind imellem trækker sig ud af den daglige drift og får fyldt på. Jeg prøver selv at opsøge noget, der stimulerer mig, for hele tiden at holde mig opdateret. . Jeg har fx taget et kursus i international politik
i Georgetown, og så holder jeg det engelske og spanske ved lige både ved at rejse, men i lige så høj grad ved at læse, og det gælder også politisk litteratur. Det vigtigste er, at man kommer ud af sin vante boble og får fyldt på.

Engagementet former karrieren

Det, der har formet mit karriereforløb, har været min politiske interesse og mit engagement. Det har ført mig ind i medieverdenen såvel som ind i den politiske verden og det internationale samfund, som FN jo var. Det er ikke en karrierebeslutning, men et engagement jeg havde. Det har betydet enormt
for mit forløb.

En leder skal kunne være generøs

Det er jo altid svært at svare på, hvad det unikke er ved én selv. Men en af tingene er, at jeg er villig til at være meningsdanner: En stor del af mit job er
jo at tegne Politikens linje udadtil. Noget andet er min lederstilling, hvor jeg dels har en erfaring fra tidligere, men også har været god til at få tingene til
at glide. Og så har jeg en naturlig interesse i forhold til andre mennesker.

"Man skal som leder være forholdsvis generøs. Og det prøver jeg på at være"

Mit råd til kandidater, der søger job er at vise selvstændighed: At man kan tænke og handle selvstændigt. Og at man også har en god social evne – alle, der ansætter, ser på, om personen ville passe ind i virksomheden. Og så er
det vigtigt, at man i ansøgningen lægger vægt på, hvem man er som person,
og ikke kun på de faglige kvalifikationer.

Brug studiet til at finde ud af, hvem du der

Man skylder sig selv at arbejde hårdt på studiet – det er det, man har valgt,
og man skal arbejde for at tilegne sig faget. Når det så er sagt, så lad mig for Guds skyld også understrege, at man bør lade sig styre af sit engagement og det, man holder af. De to ting hænger ikke altid sammen. Man skal som studerende huske at stikke fingeren i vejret og måle temperaturen på livet. Kan det være rigtigt, at man skal bruge fem år kun på at studere, fordi man vil være embedsmand i et ministerium? Nej, man skal finde ud af, hvem man er, og ikke kun, hvad studiet er.

Anita Bay Bundegaard

Kulturredaktør, Politiken
Formand for Red Barnet

Tidligere:
Rådgiver for UNHCR
Minister for Udviklingsbistand
Debatredaktør, Politiken

Uddannelse:
Startede på engelsk ved KU. Skiftede derefter til CBS og læste cand. ling. merc, men har ikke færdiggjort sit speciale.

Født: 1963

Har du cand nok?

Magistrenes og Psykologernes Pensionskasse

 

MP = Medlemsejet pensionskasse

”… Sikkerhed for, at alle pengene i sidste ende kommer kunderne til gode”. Sådan sagde cheføkonom i Forbrugerrådet, Carsten Holdum, om at spare op til pension i en medlemsejet pensionskasse (Tænk Penge 2010).

MP Pension er medlemsejet pensionskasse for alle magistre og psykologer. Apropos citatet fra cheføkonomen har vi ingen aktionærer, som skal have del i pengene; al overskud bliver ført tilbage til dem, som har krav på det – medlemmerne.

Pension til kostpris

Modsat de kommercielle pensionsselskaber har vi ikke udgifter til pensionsmæglere eller salg og markedsføring. Derfor er vores omkostninger blandt markedets laveste … Vi vil hellere bruge pengene på gode pensioner til medlemmerne.

Vi tager os af din pension

Hos os gør du mere end ”bare” spare op til alderdommen – du forsikrer dig også til kostpris mod for eksempel tab af erhvervsevne, visse kritiske sygdomme og død. Det giver en stor tryghed til dig selv om dine efterladte, hvis det værste skulle ske.

Ring til en rådgiver i medlemsafdelingen på telefon 3915 0102 eller gå ind på www.mppension.dk hvis du vil vide mere om, hvad vi kan gøre for din fremtid.

En del af noget større

Vi er en del af Administrationsfællesskabet Unipension sammen med to andre pensionskasser for akademikere.

I Unipension har vi cirka 100.000 medlemmer. Størstedelen er omfattet af en overenskomst, hvor de faglige organisationer og offentlige arbejdsgivere er blevet enige om, at vi skal være pensionsleverandør. Men en stigende andel af vores medlemmer er ansat i det private erhvervsliv uden for overenskomst.

I Unipension har vi fælles mission og vision:

”Unipension er ejet af medlemmerne, og vores mission er at tilbyde højtuddannede og deres familier økonomisk tryghed hele livet gennem konkurrencedygtige pensioner, produkter og services.”

Det er vores vision at være de højtuddannedes mest attraktive pensionsudbyder.

Fakta om MP Pension:

  • blev oprettet 1. maj 1960 som Magistrenes Pensionskasse
  • har i dag cirka 90.000 medlemmer (2013)
  • forvalter cirka 90 mia. kroner for medlemmerne (2013)
  • indgår i Administrationsfællesskabet Unipension sammen med Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger og Arkitekternes Pensionskasse.